Bibliografen Klassisk: La Traviata – The Royal Opera

De to hovedpersoner fra La Traviata i en hed omfavnelse.
At se opera, klassiske koncerter og ballet i biografen er som at være der selv. Stor lyd og flotte billeder i nærværende rammer.
Date
Tid
18:00 - 21:00
Pris
Billet: 150 DKK
Adresse

Bagsværd Hovedgade 116
2880 Bagsværd
Danmark

Ermonela Jaho ses og høres i rollen som Violetta i en af de mest opførte operaer: La traviata. Verdis mindeværdige opera er både perfekt for nybegyndere og en favorit blandt faste operagængere. Antonello Manacorda dirigerer Richard Eyres overdådige opsætning, der fanger en verden af forførende pragt såvel som den ømme og ødelæggende skønhed, der er i centrum af Verdis opera.

Forestillingen er med engelske undertekster.

BIBLIOGRAFEN KLASSISK

Hvis du kender og elsker Bibliografens Operabio, skal du nu kigge efter et andet navn. Fra nu af hedder det nemlig Bibliografen Klassisk, og i den forbindelse udvider vi tilbuddet. Du vil stadig kunne opleve nogle af verdens bedste operaforestillinger på det store lærred, med stor lyd i nærværende omgivelser, men vi krydrer nu også tilbuddet med både ballet og klassiske koncerter. Således vil du f.eks. kunne opleve både verdensstjernen Anne-Sophie Mutter og DR Symfoniorkester på vores lærred i løbet af den kommende sæson.

Se det fulde program for Bibliografen Klassisk på Bibliografens hjemmeside.