Forpremiere med samtale: The Room Next Door

Kollage af plakaten til The Room Next Door, de to præster samt et billede fra filmen med Julianne Moore og Tilda Swinton.
De lokale præster Lærke Vaar Wiene og Karen-Lisbeth Gøricke besøger Bibliografen for at lede en snak om Pedro Almodovars nyeste film ’The Room Next Door’.
Tid
19:00 - 22:00
Pris
Billet: 85 DKK
Adresse

Bagsværd Hovedgade 116
2880 Bagsværd
Danmark

I ’The Room Next Door’ møder vi veninderne Ingrid (Julianne Moore) og Martha (Tilda Swinton), der ikke har set hinanden i mange år. Da de mødes igen, viser det sig, at Martha har uhelbredelig kræft og gerne vil afslutte sit liv på egne præmisser. Før det sker, tager de to på en fælles rejse – for aller sidste gang.

Filmen kredser om tematikkerne relationer, aktiv dødshjælp samt det at forlige sig med at døden er en del af livet. Derfor synes vi, at det er helt naturligt at invitere præsterne Lærke Vaar Wiene fra Bagsværd Kirke og Karen-Lisbeth Gøricke fra Stengård kirke til en snak efter filmen.

Filmen er sine tunge emner til trods en typisk farverig og levende Pedro Almodovar-film og vandt hovedprisen på filmfestivalen i Venedig.