Jazzet forpremiere med intro: Köln 75 + Julian Svejgaard

Billede af Julian Svejgaard og plakaten til filmen Köln 75.
Billede af Julian Svejgaard: Agnete Schlichtkrull
Radiovært og musiker Julian Svejgaard indleder et medrivende musikalsk jazz-drama om Keith Jarrets legendariske koncert i Köln i 1975.
Date
Tid
19:30 - 22:00
Pris
Billet: 130 DKK
Adresse

Bagsværd Hovedgade 116
2880 Bagsværd
Danmark

Oplev et underholdende, livsbekræftende og rørende musikalsk drama om den 18-årige Vera Brandes, der arrangerer jazzkoncerter i Tyskland i 70’erne. Hun får mod alle odds arrangeret jazzikonet Keith Jarrett til at give koncert i byens operahus og den ukuelige Vera Brandes går i gang med at realisere sin livsdrøm. Vera insisterer på musikkens kraft og har aldrig set nogen spille på den måde, som Keith Jarrett spiller! KÖLN 75 fortæller den utrolige sande historie bag en af de bedst sælgende jazzplader gennem tiderne, Keith Jarretts "Köln Concert" fra 1975.

Julian Svejgaard, radiovært på P8 Jazz samt pianist og komponist, vil inden filmen give en introduktion til Keith Jarretts karriere og til musikken på Köln Concert. Med et medbragt klaver, graver Julian ned i det improviserede storværk og klæder dig på til at nyde filmen med en spændende musikalsk og historisk rejse i ord og musik.