Særvisning + intro: Everybody Digs Bill Evans
- Tid
- 19:15 - 21:30
- Pris
-
Billet: 120 kr.
- Sted
-
Bibliografen Bagsværd
Bagsværd Hovedgade 116,
2880 Bagsværd
Audience
VoksneBibliotek
Bibliografen BagsværdJuni 1961, New York City. Den legendariske jazzpianist Bill Evans har fundet sin musikalske stemme og skabt den perfekte trio, herunder bassisten Scott LaFaro, hans musikalske soulmate. Et engagement på Village Vanguard kulminerer i liveindspilningen af to af de største jazzalbum nogensinde – optaget på én og samme dag. Få dage senere omkommer LaFaro tragisk i en bilulykke. Lammet af sorg holder Evans op med at spille for første gang siden sin barndom.
Ved at klippe mellem Bill Evans nutid og fremtid, hans ædruelighed og rus, samt hans forhold til sin familie og sin on/off-kæreste, som deler hans smag for musik og hårde stoffer, skildrer EVERYBODY DIGS BILL EVANS det indre liv og den personlige pris for et plaget musikalsk geni, mens han kæmper for at lære, at en pause nogle gange er en del af musikken.
I hovedrollen som den plagede musiker ses den norske stjerneskuespiller Anders Danielsen Lie.
INTRO VED OLIVIER ANTUNES
Inden filmvisningen byder vi på en 20 minutters introduktion ved jazzpianist Olivier Antunes, som vil fortælle om Bill Evans og demonstrere hans særlige klaverstil.
Olivier Antunes er en anerkendt og virtuos jazzpianist. Han er uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium, modtager af Ben Webster Prisen og har spillet med nogle af de største navne inden for dansk jazz.
Bill Evans er desuden Oliviers yndlingspianist, og denne aften får du en unik mulighed for at høre ham fortælle om og vise på klaveret, hvad der gør Bill Evans til noget helt særligt.