Samtalesalon og fernisering: Om bydelen Bagsværd

Luftfoto af downtown Bagsværd
Vil du være med til at genlæse Gladsaxe Kommune? Opgaven starter i Bagsværd. Derfor inviterer kommunen til fernisering og samtalesalon i Bibliografens hyggelige sal.
Date
Tid
16:30 - 18:30
Adresse

Bagsværd Hovedgade 116
2880 Bagsværd
Danmark

Gladsaxe Kommune sætter fokus på den lokale stedsans i samarbejde med borgerne. Ved hjælp af jer, og med brug af både digitale metoder og fysiske aktiviteter, kortlægges de 5 bydele, samt kvartererne og deres særpræg. De 5 bydele er; Søborg, Buddinge, Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd.

Opgaven starter i bydelen Bagsværd.

Derfor er du inviteret til en eftermiddag og tidlig aften i Bibliografen med spændende oplæg og fernisering.

Maria Wass-Danielsen fra Ur-ban Creators fortæller om ”15 minutters byen”, som er et byplanlægningsbegreb om, at alle daglige behov er inden for kort gang/cykel-afstand. Derefter vil stadsarkitekt Dennis Larsen relatere dette til Bagsværd, som baggrund for en debat om bydelen Bagsværd med alle fremmødte.

 

Program for dagen:


16:30 - 18:30 præsenterer Stengårdens Skole deres billede af Bagsværd til en fernisering.

17:00 – 18:00 er der oplæg i salen med Maria Wass-Danielsen fra Urban Creators efterfulgt stadsarkitekt Dennis Larsen.
 

Alle er velkomne og det kræver ikke tilmelding. Dog er der kun plads til 98 mennesker i salen. Så det er først til møllen.

 

Læs mere om "Genlæsning af Gladsaxe Kommune" på kommunens hjemmeside.