Den lange dommedag – 28 Years Later

I den britiske infektionsgyser ’28 Years Later’ kigges der seriøst og intenst på langtidseffekterne ved verdens undergang. Filmen har premiere i Bibliografen.

Af Michael Lindal Andersen

De to hovedpersoner fra 28 Years Later.

Første gang verden gik under i en dansk film var nok i stumfilmen med den passende titel ’Verdens Undergang’ fra 1916, men i ’28 Years Later’ er det Storbritannien, der står for tur. Hvis du husker ’28 Dage Senere’ fra 2002, vil du vide at vi i denne helt selvstændige fortsættelse møder et England, hvor størstedelen af befolkningen er inficeret af en raserivirus, der forvandler folk til noget, der minder om frådende, løbende zombier. De sidste overlevende må gøre deres bedste for at overleve. Men hvor fokus i den nyklassiske originalfilm var på tiden umiddelbart efter udbruddet, møder vi nu verden 28 år senere. England er i ufrivillig karantæne, og de overlevende gemmer sig for de inficerede og har fået en hverdag til at virke. Men kan civilisationen overhovedet eksistere i en verden, hvor vores ellers så undertrykte raseri har fået frit løb?

Vi mødte et lignede set-up i både computerspillet og tv-serien ’The Last of Us’, som ’28 Dage Senere' på mange måder var en forgænger for. En verden, der fungerede, men som alligevel nok aldrig bliver helt rask igen.

’28 Years Later’ er – ligesom den oprindelige film instrueret af Danny Boyle (Trainspotting, Slumdog Millionaire) og skrevet af Alex Garland, der sidste år stod bag den tankevækkende og skræmmende aktuelle film ’Civil War’.

Dommedag og civilisationens kollaps er naturligvis også hyppige gæste i litteraturen, og de har taget mange sære former igennem årene. Vi har samlet en række anbefalinger inden for den post-apokalyptiske genre nedenfor. 

Du kan selvfølgelig opleve den 28 år lange dommedag i Bibliografen. Hvis du tør!