Michael fra Bibliografen anbefaler: Lysspil af Daniel Kehlmann
Af Louise Mohr
”En anderledes 2. verdenskrigsroman om filminstruktøren G.W. Pabst, der er sluppet ud af Tyskland og nu arbejder i Hollywood. Af forskellige grunde (nogle af dem endda næsten gode) tager han tilbage til fædrelandet og bliver fanget i Nazisternes propagandamaskine. Pabst var ellers kendt for at have et noget andet politisk ståsted. Hvordan bevarer man sin sjæl og kunstneriske integritet, når man arbejder for den ultimative ondskab?
Romanen blander virkelige begivenheder med ting, som forfatteren kun kan gætte sig til. Selvom forsiden er lidt kedelig, så er romanen virkelig spændende, tankevækkende og gribende. Også hvis man ikke er filminteresseret.”