Byg din fremtidsbolig med Lego Build The Change
- Tid
- 10:00 - 16:00
- Pris
-
Bare mød op: Gratis
- Sted
-
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Tags
Fremtiden er...Bibliotek
Gladsaxe HovedbibliotekDe traditionelle huse og lejligheder er i opbrud. Kan fremtidens boliger være med til at løse klimakrisen, genoprette naturen – eller måske styrke vores mentale trivsel? Meget tyder på, at vi kommer til at bo markant anderledes i fremtiden, men hvordan det præcis ser ud, ved vi endnu ikke.
I LEGO® Build the Change-området inviteres du til at bygge dit helt eget bud på et fremtidshjem. Det kan være stort eller småt, grønt eller skørt, flyvende, flydende – eller noget, ingen har set før. Her er der plads til vilde idéer, kreative løsninger og masser af leg for både børn og voksne.
LEGO® Build the Change er et program, der giver børn en stemme og mulighed for at udtrykke deres håb og idéer for en bedre fremtid. Samtidig skaber det et fælles rum, hvor alle aldre kan lege, tænke og drømme med.
Som inspiration kan du opleve en visuel fremtidsvision af forstaden i 2050, hvor arkitekter udfordrer vores forestillinger om boliger og boligkvarterer. Du kan også skrive eller tegne dine egne idéer på idé-væggen, hvor vi sammen udforsker spørgsmål om fremtidens boliger, byer og fællesskaber.
Byg din fremtidsbolig med LEGO® Build the Change er er skabt i samarbejde med Grøn Omstilling i Gladsaxe Kommune og er en del af fremtidsfestivalen ”Fremtiden er…” som du kan opleve på Gladsaxe Hovedbibliotek 28. februar kl. 10-16. Alle foredrag er gratis og uden tilmelding. Pladser fordeles efter først til mølle.