Børn

Origami-workshop for børn – med voksen

Tid
10:00 - 12:00
Pris
1 barn + 1 voksen: 100 DKK
2 børn + 1 voksen: 150 DKK
Sted
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220,
2860 Søborg
Under Skyen
Sammen med Sakura Copenhagen inviterer vi til en hyggelig og kreativ origamiworkshop, hvor børn og voksne sammen lærer traditionelle, japanske foldeteknikker og skaber en unik guirlande i smukt japansk washipapir.

Workshoppen giver børn og voksne mulighed for at fordybe sig og skabe noget fint i fællesskab. En oplevelse, hvor I er sammen, og hvor der er plads til fælles leg, kreativitet og koncentration.

Undervejs deler vi små japanske kulturelle fortællinger om de figurer, I lærer at folde.

I løbet af workshoppen arbejder I med forskellige foldeteknikker og samler jeres egne origamifigurer til en smuk, personlig guirlande, som I naturligvis får med hjem.

Alle kan være med – både begyndere og øvede. Sakura Copenhagen guider trin for trin og hjælper undervejs, så både børn og voksne føler sig trygge i processen. 

Workshoppen er uformel, nærværende og kreativ. Den varer ca. 2 timer.

Alder: Børn fra 7 år og ældre. Alle børn skal ledsages af en voksen.