Børn

Vitellos monsterfælde-workshop

Vær med, når vi skal bygge monsterfælder i stil med den, Vitello bygger i Kim Fupz Aakesons bog ’Vitello bygger en monsterfælde’.
Tid
10:30 - 13:30
Sted
Børnebiblioteket
Adresse

Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark

I anledning af forfatter Kim Fupz Aakesons 40 års jubilæum og den snarlige halloween, skal vi bygge monsterfælder sammen med Line fra ’Kreativ med Ungerne’, som hjælper børnene hele vejen. 

Vi skaber først de værste og mest grusomme monstre, vi kan forestille os. Men bare rolig, for vi har masser af materialer klar til at bygge fælder til monstrene. 

Vi starter med at tegne fælden på papir, inden vi klipper og klistrer fælden ud af pap, ispinde, genbrugsmaterialer og meget andet. Og så skal vi selvfølgelig teste, om fælden virker på vores egne monstre.  

Man kan også lave sin egen lille Vitellofigur og tage det hele med hjem til endnu mere leg derhjemme. 

Det praktiske 

Alder: 3-12 år (børn under 7 år skal ledsages af en voksen).

I kan løbende deltage i workshoppen i tidsrummet kl. 10.30-13.30 – eller så længe, der er materialer.   

Gratis mød bare op