Kan vi rejse til stjernerne?
- Tid
- 15:00 - 16:00
- Pris
-
Gratis mød bare op: Gratis
- Sted
-
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Tags
Fremtiden er...Bibliotek
Gladsaxe HovedbibliotekEt tryk på en knap og vi befinder os på den anden side af Mælkevejen. I mange science fiction film er der nærmest ingen grænser for, hvor langt vi kan komme på et splitsekund ved at rejse i 'hyperrummet' eller bruge 'warpdrive'. Selvom der langt hen ad vejen er tale om fri fantasi, så er der ingen tvivl om, at almindelige raketter er uegnede til en rejse til selv de nærmeste stjerner. I foredraget fortæller Michael både om de aktuelle planer for at rejse til Månen og Mars, og hvordan vi kan sende mennesket på den ultimative odyssé – rejsen til stjernerne.
Michael Linden-Vørnle er ansat som astrofysiker og chefkonsulent ved Institut for Rumforskning og -teknologi ved DTU Space. Her arbejder han bl.a. på opbygningen af et tværfagligt forskningscenter på DTU Space med fokus på rumsikkerhed (Space Safety), der grundlæggende set handler om håndtering af trusler fra rummet som fx solstorme eller kometer, der kan ramme vores planet. Michael undersøger også hvordan satellitter og ubemandede systemer (droner) kan anvendes til bedre overvågning og kommunikation i Arktis. Han er leder af DTU Space DroneCenter, der koordinerer og faciliterer forskning i og anvendelse af droner og droneteknologi.
Michael har i mange år været involveret i det europæiske rumagenturs mission Planck, der fra 2009 til 2012 lavede de til dato mest detaljerede og følsomme målinger af eftergløden fra universets fødsel – det såkaldte big bang. Michael er også engageret i det tværfaglige forskningsområde astrobiologi, der handler om at afdække hvordan liv opstår og om det er udbredt i universet. Han er særligt interesseret i muligheden for kontakt med intelligente civilisationer. Endelig er Michael også en meget aktiv og prisvindende formidler, der ofte holder foredrag om universets mysterier og rumforskningens metoder og resultater. Før sin nuværende ansættelse på DTU Space arbejdede Michael i mange år som astrofysiker og formidlingsansvarlig på Tycho Brahe Planetarium i København.
Michael er født i 1968 og har en ph.d.-grad i astrofysik fra Niels Bohr Instituttet under Københavns Universitet.
Foredraget er en del af fremtidsfestivalen ”Fremtiden er…” som du kan opleve på Gladsaxe Hovedbibliotek 28. februar kl. 10-16. Alle foredrag er gratis og uden tilmelding. Pladser fordeles efter først til mølle.