Lysegrøn Lørdag

Tid
11:00 - 14:15
Pris
Billet: 50 kr.
Sted
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220,
2860 Søborg
Under Skyen
Mens Black Friday-ugen buldrer derudad, inviterer vi til Lysegrøn Lørdag, hvor vi undersøger, hvad vores forbrug betyder for os selv, fællesskabet og klimaet. Glæd dig til en tankevækkende talk med Emil Millang og Morten Sommer, en intimkoncert med Lucky Lo, møder med lokale grønne ildsjæle og en lækker grøn fællesfrokost fra Meyers.

Sammen med Enhed for Grøn Omstilling inviterer vi til en inspirerende dag med viden, musik og mad, hvor vi undersøger, hvordan vi skruer ned for overforbruget og op for de gode vaner. 

På programmet kan du opleve:

  • Talk med Emil Millang og Morten Sommer: Med udgangspunkt i tv-programmet Emil skruer ned fortæller manuskriptforfatter og skuespiller Emil Millang om familiens otte måneder lange eksperiment med at leve markant mere bæredygtigt. Sammen med professor Morten Sommer undersøger han, om vi kan skrue ned for forbruget uden at skrue ned for livskvaliteten.
  • Mød lokale grønne ildsjæle: Gå på opdagelse i lokale initiativer og projekter, der gør det nemmere at vælge mere bæredygtigt i hverdagen. Mød menneskene bag, få nye idéer, og find måske et fællesskab, du selv har lyst til at blive en del af.
  • Mini-intimkoncert med Lucky Lo: Oplev den svenske singer-songwriter Lucky Lo, når hun fylder biblioteket med sin finurlige indiepop og sange, der blandt andet kredser om det skrøbelige forhold mellem mennesker og klima.
  • Grøn fællesfrokost fra Meyers*: Slå dig ned til en lækker grøn frokost, hvor der er god tid til at dele tanker, idéer og oplevelser fra dagen. Frokosten indledes med et oplæg af Bo Fredriksen, gastronomisk chef hos Meyers, som giver inspiration til mere grøn mad i hverdagen. 

Moderator er journalist Lene Outzen Foghsgaard, som bl.a. står bag podcasten ’Hverdagens Klimahelte’ og bogen ’Det ender grønt’. 

Kom med til en dag, hvor vi ikke bare taler om forandring – men bliver inspireret til at være en del af den. 

*Fællesfrokosten er støttet af Gladsaxe Kommunes pulje for kulturelle udviklingsmidler.