Fotograf: Nicklas Nørgaard
Unge

Mød Coding Pirates

Tid
10:00 - 16:00
Pris
Børnebillet: Gratis
Sted
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Kom og mød "piraterne" og se nogle af de projekter, de arbejder med.

Coding Pirates er en landsdækkende forening, der tilbyder fritidsaktiviteter for børn og unge med interesse for teknologi, kreativitet og digitale færdigheder. Her får børn mulighed for at udvikle deres teknologiske vovemod gennem leg og eksperimenter.

Hos Coding Pirates kan man gå til teknologi og IT – blandt andet ved at kode sine egne spil, arbejde med robotter og udforske en bred vifte af spændende teknologier.

Når ”piraterne” gæster festivalen 'Fremtiden er...' på Gladsaxe Hovedbibliotek, viser de eksempler på nogle af de projekter og eksperimenter, de har arbejdet med. Publikum kan opleve hvordan leg og læring går hånd i hånd i den digitale fremtid.

"Mød Coding Pirates" er en del af fremtidsfestivalen ”Fremtiden er…” som du kan opleve på Gladsaxe Hovedbibliotek 28. februar kl. 10-16. Alle foredrag er gratis og uden tilmelding. Pladser fordeles efter først til mølle.