
- Date
- Tid
- 13:00 - 14:15
- Pris
- Gratis - bare mød op: Gratis
- Sted
- Under Skyen
- Bibliotek
- Gladsaxe Hovedbibliotek
- Adresse
-
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark
Anne Franks dagbog er en af de mest læste bøger i verden, og et af de vigtigste vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under Anden Verdenskrig.
Dagbogen er skrevet af den purunge, jødiske pige Anne, som skildrer familiens dagligdag og sine længsler, drømme og håb, fra familien må gå under jorden i Amsterdam i 1942 til august 1944, hvor familiens gemmested blev afsløret.
Annes far, Otto Frank, som var familiens eneste overlevende, var den første, der læste hendes dagbog. Ved fortællekoncerten læser Nis Bank-Mikkelsen netop dagbogen, som var han den første, der så den. Her møder vi en både jublende og fortvivlet Anne.
Fortællingen farves undervejs af klezmermusikken, jødernes musik og trøst i Østeuropa før 2. verdenskrig, og af J. S. Bachs kirkemusikalske værker. En gribende musikalsk oplevelse!
Medvirkende
Nis Bank-Mikkelsen: skuespiller og fortæller, der gennem sin lange karriere har givet liv til en lang række karakterer i utallige tegnefilm, radio- og tv-reklamer, filmproduktioner og teaterproduktioner – fra Oscar Andersen i Matador, som Alladin i Ohlenschlagers Aladdin på DR1, som Pruttemanden i Rytteriet og meget meget mere.
Jens Schou: Soloklarinettist med en særlig svaghed for klezmermusikkens melankoli og livsglæde.
Anders Singh Vesterdahl: Fantastisk harmonikaspiller, med verdensmusik som sit speciale. Selv verdensformat. Centralt medlem af The Middle East Peace Orchestra.
