Børn og unges trivsel i fokus

Foto: Thomas Vilhelm / Photographic Nordic
Foredrag med Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen og forstander for Krogerup Højskole.
Date
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Billet: Gratis
Adresse

Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark

Hvordan har vores børn det – og hvad gør vi ved det?

Der har gennem de seneste år været stor fokus på børns og unges faldende trivsel i medierne, som taler om regulær trivselskrise. Men hvordan har børn og unge det i dagens Danmark? Og hvad kan vi gøre, for at øge deres trivsel? 

Midt i denne vigtige samtale står Trivselskommissionen – nedsat af regeringen for at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan vende udviklingen og styrke trivslen blandt børn og unge i Danmark.

Mød Trivselskommissionens formand Rasmus Meyer, når han gæster Gladsaxe Hovedbibliotek og giver en indsigtsfuld og aktuel præsentation af kommissionens arbejde og anbefalinger. Hvad har de fundet ud af? Hvilke løsninger peger de på? Og hvad kan vi – som samfund, fagpersoner og forældre – gøre?

Arrangementet er relevant for alle med interesse i børns og unges trivsel: forældre, lærere, pædagoger, studerende, beslutningstagere – og ikke mindst unge selv.