Fremtidens tech-trends v. Anders Bæk
- Tid
- 14:00 - 15:00
- Price
-
Gratis mød bare op: Gratis
- Sted
-
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg - Under Skyen
Tags
Fremtiden er...Bibliotek
Gladsaxe HovedbibliotekFremtiden drøner mod os med lynende hastighed, men hvad kan vi helt præcist forvente os af den?
I dette foredrag fortæller Anders Bæk, om de teknologiske revolutioner I kan gøre brug af nu – og hvad I kan forvente af fremtidens teknologier. I vil bl.a. høre om selvkørende biler, husrobotter, der kan tage opvasken og handle ind, gen-manipulation, der vil revolutionere lægevidenskaben, hjerneimplantater, så man f.eks. kan styre sin computer med tankens kraft, og AI-systemer, der er 1000 gange klogere end mennesker.
Anders vil også fortælle, hvad der helt konkret vil gøre jeres hverdag nemmere, og hvordan at det vil påvirke jeres liv. Både på arbejdspladsen og privat.
Anders Bæk er civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling – og ekspert indenfor AI og kunstig intelligens. Anders er derudover forfatteren bag bogen AI Epoken, og kan opleves i den populære podcast Millionærklubben, hvor han deler ud af sine erfaringer og kompetencer inden for tech-investering.
Foredraget er en del af fremtidsfestivalen ”Fremtiden er…” som du kan opleve på Gladsaxe Hovedbibliotek 28. februar kl. 10-16. Alle foredrag er gratis og uden tilmelding. Pladser fordeles efter først til mølle.