- Date
- 25 januar 2025
- Tid
- 13:45 - 14:45
- Pris
- Gratis - bare mød op: Gratis
- Sted
- Store Sal
- Bibliotek
- Gladsaxe Hovedbibliotek
- Adresse
-
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark
Mange forbinder måske pilgrimsrejse og lange vandringer med noget man gør alene som voksen, men Puk Qvortrup og hendes mand Pier har i flere år haft deres fire børn med på de lange vandringer – både i Danmark og på Caminoer i Sydeuropa.
Pilgrimsrejser kan være en religiøs handling – en bøn med fødderne (som det er for Puks katolske mand Pier) - men for Puk er det stressreducerende og en måde bare at VÆRE - navnlig sammen med familien. Det er udfordrende og himmelsk, og børnene elsker det (eller: nogle gange elsker børnene det, andre gange hader de det.)
De har vandret mange gange i Danmark – bl.a. Trækstien 2 gange, 350 kilometer på Camino Santiago i 2022, 150 kilometer på Camino San Benedetto i 2024, og i sommeren 2025 er planerne en 1000 km lang rejse på 10 uger.
Følg i Puk og familiens fodspor, når hun i et levende foredrag fortæller om deres erfaringer og giver inspiration til selv at vandre med små børn – med gode tips til både de lange og de korte ture.
Arrangementet er en del af festivalen Nye Horisonter. Se hele programmet for festivalen på gladbib.dk/nyehorisonter