Voksne

Præstestyret under pres – Verden lige nu

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 60 DKK
Sted
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Under Skyen
Iran står midt i en af sine mest alvorlige kriser i nyere tid. Iran-ekspert og forsker ved Københavns Universitet, Rasmus Elling, giver et skarpt og nuanceret overblik over den aktuelle situation i landet.

Siden slutningen af december har urolighederne i Iran bredt sig med hastige skridt: Valutaen er styrtdykket, priserne er eksploderet, og for mange iranere er hverdagen blevet økonomisk og menneskeligt uoverskuelig. På gaderne vokser demonstrationerne dag for dag – og regimets svar er brutalt.
Præstestyret har lukket ned for internettet, slår hårdt ned på protesterne og idømmer demonstranter dødsstraffe uden retssager. Samtidig blander USA sig i konflikten og opfordrer demonstranterne til at fortsætte.
Hvor dybt stikker krisen, og hvilke kræfter er på spil – internt såvel som internationalt?
Protesterne rejser samtidig et afgørende spørgsmål: Kan protesterne blev begyndelse til enden for det Iranske regime – eller står præstestyret for stærkt?
Rasmus Elling er Iran-ekspert og forsker ved Københavns Universitet. Med historisk indsigt og blik for de politiske magtforhold hjælper han os med at forstå, hvad der står på spil i Iran.