Gladsaxedagen i Bibliotekshaven

Masser af aktiviteter i Bibliotekshaven på Gladsaxedagen 2026

Af Louise Mohr

Hvad enten du er i humør til kreative sysler, musikalske oplevelser eller et roligt pusterum midt i festlighederne, er der masser at komme efter i Bibliotekshaven, når Gladsaxedagen løber af stablen den 22. august.

I år begynder aktiviteterne kl. 12, da Gladsaxe markerer indvielsen af letbanen fra kl. 11.30–12. Herefter åbner Bibliotekshaven op for en dag fyldt med hyggelige oplevelser for hele familien.

Teater, krea og kæmpe bobler

I Bibliotekshaven kan børn og voksne slippe kreativiteten løs hos ReMida, der igen i år stiller genbrugsmaterialer og lim-pistoler frem til finurlige kreationer. Der bliver også sat store spande med sæbevand frem, så I kan lave imponerende børnebobler i haven.

I et roligt hjørne kan I slå jer ned i bibliotekets læselounge, hvor der er mulighed for at slappe af og fordybe sig i bøgernes verden. Derudover kan I møde en af bibliotekets søde læsehunde fra Læsehundeforeningen.

På bibliotekshavescenen kan publikum glæde sig til et musikalsk teaterstykke for hele familien og munter visesang:

  • Odin teatret: De tryllende violinister kl. 13.30
  • Gladsaxe Viseforening kl. 15.30

Modeljernbane og fotoudstilling

Når du besøger Bibliotekshaven, bør du også kigge indenfor på Hovedbiblioteket. Her kan du møde Foreningen TOGET, som viser deres flotte modeljernbane i miniatureformat. 
Du kan også gå på opdagelse i en udstilling skabt af Gladsaxes Seniorfoto- og Videoklub, der præsenterer et udvalg af deres billeder og optagelserreformat. Du kan også gå på opdagelse i en udstilling skabt af Gladsaxes Seniorfoto- og Videoklub, der præsenterer et udvalg af deres billeder og optagelser