Sommerbogen 2025
Læs tre bøger, og vær med i konkurrencen om at vinde en kagemand til klassen! I år kan voksne også være med i konkurrencen!
Af Louise Mohr

Sommerbogen - en læsekampagne for børn og nu også deres voksne
Konkurrencen kører fra 13. juni til 16. august
For at være med i konkurrencen skal du:
- Hente et udfordringsark på biblioteket
- Læse og anmelde mindst tre bøger, mens du udfører nogle udfordringer på arket, som f.eks. at spise en is, mens du læser.
- Aflevere udfordringsarket på dit lokale bibliotek.
Når du har afleveret udfordringsarket er du med i konkurrencen om at vinde hovedpræmien: Tøm en boghandel på 5 minutter! Dette er den nationale konkurrence.
I Gladsaxe er børnene også med i den lokale konkurrence om at vinde en kagemand til hele klassen, som biblioteket står for at levere efter sommerferien. Her bliver der trukket 5 heldige vindere.
Der er selvfølgelig også præmier til de voksne læsere, som kan vinde bogpræmier og gavekort til Ismageriet.
Kampagnen kører fra den 13. juni – 16. august, hvor man senest skal have afleveret sit udfordringsark.