Litterære fællesskaber i Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage
Naja Marie Aidt udgav i 2017 den barske og intense roman Har døden
taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog, om sin døde søn, og om det tomrum hans død kastede hende ud i. Midt i den ubærlige sorg var det eneste hun kunne række ud efter sine nærmeste og litteraturen.
I romanen drager hun på en række af andre forfattere, der har skrevet om sorg og det er det denne artikel skal handle om.
Af Julie Hassing
De forfattere og tekster Aidt citerer fra og arbejder med har forskellige indfaldsvinkler til sorgen. I et uddrag fra Faidon, hører vi om Sokrates’ sidste timer, inden han, efter at være blevet dømt til døden for blasfemi, drikker saften fra en skarntyde og lægger sig ned for at dø. Værket handler blandt andet om sjælens karakter og dens videre skæbne efter døden. Gilgamesh-eposet, samt et uddrag fra H.C. Andersens Historien om en moder er begge fiktive tekster, der henholdsvis omhandler tabet af en ven og tabet af et barn. Af anden fiktion har vi digterne Walt Whitman, Rainer Maria Rilke, Inger Christensen og Emily Dickinson. De bruges hver især af Aidt, fordi de enten handler om død i generel forstand, eller fordi de besidder en natursymbolik, som Aidt kan arbejde videre med. Resten af de litterære referencer handler om personlige tabsoplevelser.
Jacques Roubaud og C.S. Lewis skriver om tabet af en hustru, og Anne Carson skriver om tabet af sin bror. Kun tre af værkets mange litterære referencer omhandler døden af et barn. Det drejer sig om Stephané Mallarmé og Jan Kochanowski, der begge mistede en søn, samt Joan Didion, der mistede sin voksne datter.