Pitch og fundraising - workshop med Anders Brogaard

Tid
16:00 - 18:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Telefonfabrikken
Telefonvej 12
2860 Søborg
Hvordan sælger du din idé, så andre får lyst til at lytte og bakke op?
Og hvordan skaffer du midler og samarbejdspartnere til dit projekt uden at drukne i strategier og buzzwords?

Til workshoppen får du værktøjer til at udvikle dit pitch, forstå budget og fundraising, og præsentere dit projekt klart for fonde, samarbejdspartnere og investorer.

Anders Brogaard er Head of Creative Entrepreneurship hos konsulentvirksomheden VOLCANO, hvor han arbejder med udvikling, realisering og ledelse af kreative projekter. Han har bred erfaring inden for kultur- og musikbranchen som strategisk konsulent, oplægsholder og underviser – blandt andet som projektchef for Royalties, et talentforløb for unge musikiværksættere, Danish Creative Industries, der samler kreative iværksættere og investorer, samt Silhuet, et kulturforløb for unge i mistrivsel.

Anders har desuden været ledende rådgiver for den totale rebranding af natklubben SIGURD CPH på Nørrebro samt udviklingen af deres restaurant og vinbar Noels.

Workshoppen er en del af Event Talent 2026-forløbet, men er åben for alle med interesse for kommunikation, formidling, kultur, projekter eller iværksætteri - uanset erfaring.