Forfatterarrangement med Kim Andrea Brofeldt

Billet: 30 DKK
Foto: Nicolas Tobias Følsgaard
Glæd dig til en hjertevarm og humoristisk aften i selskab med forfatter Kim Andrea Brofeldt, som er en af de stærkeste nye stemmer i dansk litteratur.
Date
Tid
18:30 - 20:30
Adresse
Ilbjerg Alle 38A
2860 Søborg
Billet: 30 DKK

Kim Andrea Brofeldt debuterede i 2023 med den anmelderroste roman Afslutninger, der er solgt til udgivelse i hele ni lande. I sin nye roman, Kunsten at spejle et æg, undersøger hun med både varme og bid, hvordan identitet, venskaber og store livsforandringer former os, og hvordan vi finder fodfæste, når livet pludselig slår en kolbøtte.

På scenen fortæller Kim Andrea Brofeldt om sin vej fra pædagog til forfatter, om at skrive med en hjerne, der har ændret sig, og om de historier, der bliver ved med at trække i hende; dem om relationer, traumer, håb og den menneskelige evne til at række ud.

Det bliver ærligt, rørende, sjovt og inspirerende.
En aften for alle, der elsker gode fortællinger og stærke forfatterstemmer.