
Tags
Verden lige nu- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 60 DKK
- Sted
- Under Skyen
- Bibliotek
- Gladsaxe Hovedbibliotek
- Adresse
-
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark
Kina spiller med de økonomiske muskler og eksporten af billige industriprodukter er afløst af højteknologisk grej. Kinas ubestridte leder, Xi Jinping, taler om en ny verdensorden, hvor målet er at fjerne magten fra USA og Vesten. Midlerne er mangfoldige – fra den nylige militærparade, der viste Kinas oprustning med de mest avancerede våben – til landets brug af soft power.
Foredraget retter også blikket indad i Kina, for her er det andre emner, de 1,4 mia. kinesere tumler med. På tredje år er privatøkonomien udfordret af et konkursramt boligmarked, et sundhedsvæsen og et skolesystem, der tærer på familiens budget – og et arbejdsliv med nye, store udfordringer. Der er for få børn og unge og for mange ældre – og det påvirker den traditionelle kultur.
Bag foredraget står journalist, foredragsholder og Kina-kommentator Jan Larsen, der i 20 år beskæftiget sig med Kina – heraf i seks år som DR’s Kina-korrespondent.
Foredraget er en del af vores arrangementsrække ’Verden lige nu’, hvor vi sammen med eksperter sætter fokus på den aktuelle verdenssituation.