Åbningsfest på Mørkhøj Bibliotek

I november 2024 gik vi i gang med den store ombygning, og NU er det endelig tid til at fejre det nye bibliotek med jer!
Derfor vil vi gerne invitere jer til en uge med aktiviteter for både store og små, og vi starter selvfølgelig med en festlig åbning.
Tirsdag d. 2. september fra kl. 16 kan du høre taler fra borgmester Trine Græse og biblioteksleder Jakob Lærkes. Der vil være masser af kaffe og kage, og så kun du finde inspiration til, hvordan du kan bruge biblioteket, både på nye og velkendte måder.
Onsdag d. 3. september kl. 19 til kl. 21 kan du komme og høre eventyrer, rejseskribent og foredragsholder Jakob Øster som i 2019 blev den yngste dansker, der havde besøgt alle verdens lande og kontinenter. Gratis tilmelding her
Lørdag d. 6. september kl. 11 inviterer vi de små fra 4 år til børneteatret Grev gris. Her får vi historien om Prins Knud og den lille gris, og om hvordan hoffolkene forsøger at tilpasse Gris til livet ved hoffet.
Du kan læse mere om ombygningen og det nye børneområde lige her og her.
Vi glæder os til at se jer til en festlig uge!
Kærlig hilsen
Mørkhøj Bibliotek