Mursejleren – hør om himlens akrobater

Foto: Per Hallum
Kom og hør om den fantastiske fugl mursejleren, hvis liv overrasker gang på gang.
Date
Tid
13:00 - 14:30
Pris
Gratis - bare mød op: Gratis
Sted
Under Skyen
Adresse

Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark

Den lille fugl mursejleren flyver op til 800 km. om dagen, spiser og sover i luften og lander kun for at yngle – og fra midten af maj kan du opleve den i Danmark.

I takt med at vores bygninger bliver renoveret, mister mursejleren desværre også redepladser, fordi vores hjem bliver gjort tætte uden plads til mursejlerne. Mursejlerne bliver hjemløse og er derfor ved at forsvinde. 

Det har Jesper Toft - manden bag mursejlerne.dk - arbejdet på at ændre i flere år, hvor han via projekt SOS mursejlerne har været med til at sætte over 2.500 redekasser op til mursejlerne - på skoler og i kirker landet over.

Kom og hør Jesper Toft fortælle om mursejlerens fantastiske liv, og få masser af inspiration til, hvad vi kan gøre for beholde denne karakteristiske byfugl, som heldigvis stadig fylder byernes sommeraftener op med liv.