Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:00
Pris
Gratis - bare mød op
Lokalitet
Børnebiblioteket
Target
For børn
Børn

Højtlæsning og Finsk Figurjagt

12.11.23
Kom til højtlæsning og gå på Finsk Figurjagt, når vi i anledning af Nordisk Litteraturuge sætter fokus på nordisk børnelitteratur med årets tema Jul i Norden.

Vi skaber en hyggelig stund, tænder et stearinlys og læser højt af ”Da julen kom til Mumidalen”.

Efter højtlæsningen inviterer vi på Finsk Figurjagt i og udenfor børnebiblioteket. Jagten lægger op til dialog mellem børnene og deres voksne om de scener, som de oplevede under højtlæsningen. Hvem ved, om der findes en lille sød præmie, når alle figurerne er fundet? Det er i hvert fald med at lede og kigge oppe og nede.

Alder: Fra 4 år

Varighed: 1 time

Om Nordisk Litteraturuge 

I november, når det er allermørkest, tænder vi lys og læser højt af den samme nordiske litteratur på samme tid i hele Norden og Baltikum, når det er Nordisk Litteraturuge. I år er temaet jul i Norden.