Om dette arrangement

Tid
16:30 - 17:15
Pris
Gratis - bare mød op
Lokalitet
Under Skyen
Target
For voksne
Film

Live i stuen: 1864 de der mindes og de der glemtes

23.11.23
Se med på storskærm, når vi sender fede livestreams om historiens vendepunkter i anledning af Bibliotekernes festival for historie.

Formidler ved Historiecenter Dybbøl Banke, Jens Jacob Refshauge Beck, leder os gennem optakten til og sporene efter krigen i 1864 til Live i stuen torsdag eftermiddag.

Krigen i 1864 vendte verden på hovedet – både politisk og samfundsmæssigt. Under krigen blev enkeltpersoner, såvel som familier dybt berørt af krigen. Det vidner blandt andet de over 100 mindesten på Dybbøl Banke og på Als om. Bag hver sten gemmer sig ikke blot historien om de der mistede livet for fædrelandet. Det er også historien om dem der har mistet en søn, en mand, en bror, eller måske en ven. Resten af landet gemmer også spor af krigen den dag i dag, i bl.a. kirker og på kirkegårde. 

Endelig er der dem, der døde i krigens skygge – de civile. I 1864 var der landet over en voldsom overdødelighed blandt helt normale danskere. Disse finder man sjældent åbenlyst. Her må man på jagt i arkiver og kirkebøger.

Bibliotekernes festival for historie den 20.-26. november 2023:

Hver dag under festivalen kan du se livestreams med historikere, forskere og museumsformidlere, der gør os klogere på historiske vendepunkter. Slå dig ned foran vores storskærm med en kop kaffe og bliv klogere på verden omkring dig – eller se med hjemme fra stuen.  

Du kan opleve følgende livestreams på Gladsaxe Hovedbibliotek: 

Med kurs mod New York  
Mandag den 20. november kl. 16.30-17.15 

Åndsvageforsorgens prestigeprojekt 
Tirsdag den 21. november kl. 15.30-16.15 

Da aborten blev fri 
Onsdag den 22. november kl. 16.30-17.15  

1864 - De der mindes og de der glemtes 
Torsdag den 23. november kl. 16.30-17.15 

Læs mere om de enkelte livestreams og se flere livestreams der hjemme på historiefestival.dk/live-i-stuen.