Billede af en protestmarch fra filmen I am not your negro

Om dette arrangement

Tid
18:00 - 20:00
Pris
95 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Film

Dokumentarfilmklub: I Am Not Your Negro

26.08.24
Bibliografens fejrer forfatter James Baldwins 100 års fødselsdag med dokumentar.

Den haitianske veteran Raoul Pecks fænomenale film om forfatteren, dramatikeren og aktivisten James Baldwin er en af det sidste års store dokumentarbegivenheder - og en af de mest roste.

Baseret på arkivklip med den karismatiske og viljestærke Baldwin er 'I am Not Your Negro' noget så sjældent som en højaktuel portrætfilm, der blotlægger racismen i Amerika gennem en intellektuel begavelse nærmest uden lige, og gennem Baldwins aldrig færdiggjorte bogprojekt 'Remember This House' fra 1979 om sit nære venskab med Medgar Evers, Malcolm X og Martin Luther King, jr.

Filmen trækker linier op fra fortidens borgerrettighedsbevægelse til nutidens BlackLivesMatter, og er i optakten til det kommende amerikanske præsidentvalg en lejlighed til at (gen)opdage en af amerikansk litteraturs største stemmer. (kilde: ebillet).

Bibliografens Dokumentarklub slår et ekstra slag for film, som tager udgangspunkt i virkelige historier og i virkelige mennesker. Klubben tilbyder aktuelle og debatskabende dokumentarfilm på biograflærredet efterfulgt af debat og smags-sludder over en kop kaffe i Bibliografens café.  

Læs mere om Dokumentarklubben på Bibliografens hjemmeside. Her kan du også købe billetter til særforestillingen.

Alle er velkomne til de udvalgte film - også selvom man ikke er medlem af Dokumentarklubben