Billede af Puk Damsgaard

Om dette arrangement

Tid
19:30 - 21:30
Pris
95 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Film

GLADSAXE:DOX: The Hostage Takers + mød Puk Damsgaard

21.03.23
Mød Puk Damsgaard og se hendes nye dokumentarfilm.

Verdens bedste dokumentarfilm – lige her i Gladsaxe. Bibliografen og CPH:DOX har sammen skræddersyet et helt særligt program med fantastiske film til festivalen GLADSAXE:DOX.

Puk Damsgaard har sammen med Søren Klovborg instrueret en stærk dokumentarfilm, der nærmest fungerer som et nervepirrende gidseldrama.

Puk Damsgaard gæster Bibliografen i forbindelse med forestillingen.

Filmen er baseret på et chokerende og konfronterende interview med to livstidsdømte, britiske ISIS-medlemmer. En af de to ISIS-medlemmers fanger var den danske fotograf Daniel Rye, hvis fortælling vidner om deres brutalitet. Som publikum får vi to beretninger fra hver sin side med hver sin agenda. Om det helvede de tilfangetagende og deres pårørende blev udsat for, og om radikaliseringen af unge mennesker opvokset inden for de vestlige mure. Den adrenalinpumpede førstehåndsberetning fra manden, der fik Daniel Rye ud igen, er en actionfilm værdig – men det er i konfrontation med de to ISIS-medlemmer, at mange års vrede endelig får afløb.

 

Køb billetter på Bibliografens hjemmeside, hvor du også kan se det fulde program for GLADSAXE:DOX.