Om dette arrangement

Tid
18:00 - 20:00
Pris
50 kr. for voksne/ 30 kr. for børn op til 12 år
Bibliotek
Target
For alle
Gå ikke glip af

Grøn fællesmiddag - hverdagsmad med bælgfrugter

25.04.24
Kom og spis en lækker grøn middag i hyggeligt selskab

Torsdag i UGE17 spiser vi grøn middag sammen over hele landet – også i BIBLIOTEK+. Tag familien under armen, mød dine naboer og vær med til en hyggelig middag, hvor vi hjælpes ad.  

Sidste år spiste 4.500 danskere sammen til Grønne Fællesmiddage over hele landet, som en del af Klimahandledagen, og mange steder er fællesmiddagene blev en tradition.   

Bælgfrugter på menuen

I år skal vi spise lækker mad med bælgfrugter – og du kan få opskrifterne med hjem, så du kan lave de retter, du allerbedst kunne lide. 

Det er Line Holt Nielsen, der står bag madjournalisten.dk, der har udarbejdet menuen og laver maden sammen med Gladsaxe Grønne Nabofællesskaber. Vi skal bl.a. have salat med delikatesselinser, spinat og peberrodsdressing, dahl af danske flækærter og falafler af hestebønner med krydderurtedip.

Hvis du har lyst, kan du starte fællesspisningen med en spændende livestreaming fra Aarhus om, hvordan vi alle kan gøre noget for biodiversiteten, klimaet og verdenshavene.

Program  

Kl. 17-18 Haven, Havet og Maven – Livestreaming med Frank Erichsen og Signe Wenneberg (valgfri deltagelse)  

 Kl. 18 Vi mødes   

Kl. 18.15-20 Fællesspisning og hygge  

Vi hjælpes ad  

Når du tilmelder dig, bliver du spurgt, hvad du vil hjælpe med. Vi har følgende opgaver:  

  • Dække bord*  
  • Rydde ud  
  • Vaske op (vi har opvaskemaskine)  
  • Tage kage med  

*Hvis du skal dække bord, skal du komme kl. 17.15. Tag gerne pynt fra naturen med, eller andet du synes kunne se flot ud på bordet.  

Køb dine billetter senest mandag 22. april kl. 12 

Arrangementet er en del af UGE17, hvor biblioteker, organisationer, institutioner og ikke mindst borgere i hele Danmark sætter fokus på FN’s 17 verdensmål gennem en uge med spændende arrangementer og aktiviteter – i år med fokus på den grønne omstilling. 

Se hele programmet for verdensmålsugen på gladbib.dk/uge17-2024

Tags