Billeder fra filmene Flugt og On My Mind

Om dette arrangement

Tid
17:30 - 19:30
Pris
125 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Gå ikke glip af

Oscarhyldest: Flugt og kortfilmen On My Mind

21.03.22
Bibliografen hylder de danske Oscarhåb. Åben forestilling!

”Flugt” er intet mindre end en verdenssensation. Den animerede dokumentarfilm er nomineret til Oscars for både bedste animerede film, bedste dokumentarfilm og bedste internationale film. Fortællingen om Amin, der mindes en lykkelig barndom i Kabul afbrudt af borgerkrig og en dramatisk, hårrejsende flugt fra Afghanistan til Danmark.

Som noget helt særligt vises den Oscarnominerede danske kortfilm "On My Mind" før "Flugt". Således står aftenen i den grad i de danske Oscarnomineringers tegn.

Få noget ekstra med dokumentarklubben

Alle er velkomne til de udvalgte dokumentarfilm i Bibliografen, men hvis du er med i Dokumentarklubben får du noget ekstra. I Bibliografens Dokumentarklub slår vi et ekstra slag for film som tager udgangspunkt i virkelige historier og i virkelige mennesker. Vi tilbyder aktuelle og debatskabende dokumentarfilm på biograflærredet efterfulgt af debat og smags-sludder over en kop kaffe i Bibliografens café.

Klubben mødes cirka månedligt på en mandag aften for at se en splinterny, sindsoprivende eller brandgod dokumentarfilm til en fordelagtig billetpris. Vi slutter senest kl. 21. Der altid plads til flere smagsdommere i Dokumentarklubben. Kontakt Trine på trineh@gladsaxe.dk for indmelding eller for blot at høre mere om Bibliografens Dokumentarklub.

Bestil eller køb billetter på Bibliografens hjemmeside.