Om dette arrangement

Tid
17:30 - 19:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Gå ikke glip af

Strikkeworkshop med Frejasknit - Strik med garnrester og flotte farver

23.05.24
Den 23. maj kl. 17.30-19.30 inviterer Værebro Bibliotek til en gratis strikkeworkshop med Freja Hoffgaard, som du måske kender fra Frejasknit

Frejasknit har over 20.000 følgere på Instagram, og der er god grund til. Freja har strikket siden hun var barn, hvor hendes mor introducerede hende til at strikke med garnrester. Hun blev hurtigt forelsket i at blande farver og kvaliteter for at skabe noget helt unikt. For tre år siden tog hun en beslutning om kun at bruge rester i sin projekter. Siden da har hun ikke købt nyt garn.

Freja vil til workshoppen dele ud af sin ekspertise inden for strikning med garnrester og inspirere dig med smarte teknikker til at skabe smukke farvesammensætninger. Du får også muligheden for at strikke din helt egen hue af garnrester!

Til workshoppen vil du dykke ned i:

  • Hvordan du rammer strikkefastheden, når du arbejder med rester.Forskellige teknikker til farve- og garnkombinationer.
  • Hvordan du binder og hæfter du enderne på smukke og holdbare måder.
  • Bygningen af det ultimative garnlager, der vil inspirere dig til at strikke med og få brugt dine rester.
  • Strikke en hue af restegarn, som Freja har med. Du får opskriften på Frejas populære "Ekstra Chunky Hue" med hjem.

Alle kan deltage uanset strikke-erfaring, men det er en fordel hvis du kan strikke ret og vrang. 

Du skal selv medbringe en rundpind der er 40cm lang og enten 8 eller 10mm tyk.

Tilmelding via mail til manyth@gladsaxe.dk eller i Værebro beboerhus, efter først til mølle-princippet.

Strikkeworkshoppen foregår i Værebro Bibliotek, der har adressen: Værebrovej 72


Læs mere om Frejasknit her: https://frejasknit.dk/ og 

https://www.instagram.com/Frejasknit?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR12m3TmiROF_ZEbfqARMWx-TKxOz85yYrX9cl6cN9IlkSJNfyjv1WdJhik_aem_AXE2X7v8em2pGXhBx_ZhMkKDotVglMVDY7JYPo70_bt48rywChMQugLqyYZSLWFhbsDk70432gg5B2WX-lApgNM3