Foto: Simon Noerlev, Kolorit Media

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
60 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Litteratur & foredrag

Forfatterforedrag: Jesper Bugge Kold og Mich Vraa

04.10.22
Mød forfatterne bag ’Pigen fra det store hvide skib’ og ’Tre dage i april’

Hop med ombord på hospitalsskibet Jutlandia og tag med De Hvide Busser til en kz-lejr, når vi får besøg af bestseller-forfatterne Mich Vraa og Jesper Bugge Kold, som sammen står bag de to historiske romaner ’Pigen fra store hvide skib’ og ’Tre dage i april’.

’Pigen fra det store hvide skib’ tager læseren ombord på hospitalsskibet Jutlandia, med ind i operationsstuerne, ned i maskinrummet og med hele vejen til Korea.

I duoens nyeste roman 'Tre dage i april' følger vi Dagmar, der i 1945 stiger på en af De Hvide Busser for at redde én bestemt mand hjem fra kz-lejrene. Det bliver et møde med en barsk virkelighed, sønderskudte byer og svære menneskelige valg.

Få et spændende indblik i Jutlandias forvandling fra passagerskib til nationalsymbol, og hør historien om de tusindvis af danskere, der blev hentet hjem fra Tysklands kz-lejre, når Jesper Bugge Kold og Mich Vraa fortæller om tilblivelsen af romanerne og den spændende research, der ligger bag.