Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
150 kr.
Lokalitet
Store sal
Target
For voksne
Litteratur & foredrag

Kim Leine - Efter åndemaneren

24.03.22
Hør den prisbelønnede forfatter fortælle om den seneste roman i Grønlandstrilogien

Mød Kim Leine, som fortæller om sit forfatterskab, der gennem årene har kredset om det rå liv i Grønland.

Denne aften skal vi høre om hans seneste bog "Efter åndemaneren" fra 2021 – den længe ventede afslutning på Kim Leines storslåede og prisbelønnede Grønlands-trilogi: En stor, dramatisk fortælling, der bevæger sig mellem en lille bygd i Vestgrønland, de barske landskaber på Grønlands østkyst og Herman Bangs dekadente København. En roman om danskere og grønlændere, om begær og bedrag, en families jagt på frihed og den mørke arv, der binder dem.

I løbet af foredraget serverer vi et glas vin.

Varm op til Kim Leine med eksklusiv læser-aften! (udsolgt) 

Har du lyst til at dykke endnu dybere ned i ”Efter åndemaneren” i selskab med andre engagerede læsere og bibliotekar Jakob Meerwald Jensen? Som opvarmning til forfatterbesøget holder vi et digitalt læsekreds-arrangement, hvor vi deler vores læseoplevelser med hinanden online hjemme fra vores stuer.  

Læser-aftenen foregår 17. marts kl. 19-20 i Microsoft Teams

Du skal blot have en computer med internet for at kunne deltage – vi sender en mail med et link til alle tilmeldte, som giver adgang til arrangementet.

Når du melder dig til læser-aftenen, finder vi et eksemplar af bogen frem til dig, som du kan låne minimum en måned inden online-arrangementet – vi giver dig besked via mail, når du kan hente den.

Alle som har læst ”Efter åndemaneren” og som har deltaget i den digitale læser-aften, bliver samtidig inviteret til at deltage gratis i foredraget med Kim Leine.

Der er kun 10 billetter til læser-aftenen, som fordeles efter først til mølle. Vælg billettype foredrag + læsekreds.

Kontakt bibliotekar Marlene Andkjær Christensen for yderligere info maanch@gladsaxe.dk