Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Under Skyen
Target
For voksne
Litteratur & foredrag

Offentlige foredrag i Naturvidenskab: Datalogien i din lomme

22.11.22
Livestreamet foredrag om teknologiens udvikling - fra enorme computere til små smartphones

I din smartphone og bærbare computer ligger resultaterne af mange års datalogisk forskning. Men hvordan forsker man i datalogi? Hør om teknologiens udvikling og forskningen bag i et spændende livestreamet foredrag af de to professorer i datalogi Kaj Grønbæk og Kasper Green Larsen.

I foredragets første halvdel fokuserer vi på historien om digitale innovationer, helt fra de første computere til designet af de brugergrænseflader, som vi kender i dag såsom mus, desktop, webbrowser, smartphone mv.

I den anden halvdel kigger vi dybere ned i datalogien for at forstå, hvordan forskning i data, algoritmer, programmer og kunstig intelligens spiller en central rolle i den teknologiske udvikling. Endelig kigger vi nærmere på kunstig intelligens for at forstå, hvordan computere kan ’lære’ at forstå talesprog, genkende billeder, lave forudsigelser og endda skrive tekst.

Foredraget er en del af foredragsserien Offentlige Foredrag i Naturvidenskab, hvor nogle af landets førende forskere præsenterer nye opdagelser inden for naturvidenskaben til livestreamede foredrag fra Aarhus Universitet.