Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Under Skyen
Target
For voksne
Litteratur & foredrag

Cirkulær økonomi - et alternativ til forbrug-og-smid-væk

26.04.24
Bliv klogere på dit eget forbrug, og hvordan du både kan spare penge og spare klima og miljø for mere skrald.

I anledning af Forskningens Døgn og Bibliotekernes verdensmålsuge kommer lektor i bæredygtig omstilling Michael Søgaard Jørgensen og fortæller om cirkulær økonomi som et alternativ til forbrug-og-smid-væk.

Danske forbrugere kasserer hvert år mange elektriske og elektroniske produkter og meget tøj og fodtøj.

Mængden af affald kan reduceres, hvis det bliver lettere og billigere at få ting repareret, og hvis vi i højere grad låner af ting af hinanden - i stedet for selv at købe noget, vi ikke kommer til at bruge særlig meget.

Når vi bruger de samme ressourcer igen og igen fremfor konstant at producere nyt og kassere gammelt, er der tale om cirkulær økonomi. Hør om erfaringer fra forbrugerundersøgelser, reparationscafeer og deleøkonomi og få indsigt i, hvor meget det kan reducere danskernes klimabelastning,

Sammenlignet med andre lande er Danmark desværre ikke i den grønne førertrøje, så vi skal også høre, hvad vi kan lære af lande som Frankrig og Østrig.

Om foredragsholder

Lektor Michael Søgaard Jørgensen forsker i bæredygtig innovation og bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet især med fokus på produkters levetid, virksomheders forretningsmodeller, reparationsbevægelsens arbejde og offentlige myndigheders muligheder for at fremme cirkulær økonomi.

Arrangementet er en del af UGE17, bibliotekernes Verdensmålsuge, der i år handler om Grøn Omstilling med inspiration og viden til grønnere vaner i hverdagen. 

Tags