Foto: Thonas A

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Target
For voksne
Litteratur & foredrag

Djævlen ligger i detaljen

17.04.23
Bent Hytholm Jensen giver indblik i arbejdet som kriminaltekniker

Som kriminaltekniker gennem næsten 32 år har Bent Hytholm Jensen været tættere på menneskelig ondskab end de fleste. Han har gennemsøgt gerningssteder minutiøst for at finde alle de brikker, der skal til for at konstatere, om og hvordan en forbrydelse har fundet sted.

Nu kommer han til Gladsaxe, hvor han fortæller om sin spændende karriere, og de mange sager, hvor han og kollegaernes arbejde har været afgørende for sagernes opklaring - sager som bl.a. tæller Lundin-drabene og Amagermanden. Undervejs i foredraget inddrager han også et par lokale sager fra vores område.

Du kommer tæt på kriminalteknikernes arbejde med video- og fotodokumentation, sikring af spor efter fingeraftryk, blod, dna, skosåler eller bildæk.

Bent Hytholm Jensen fortæller desuden om de helt særlige sager, hvor han er blevet sendt ud i verden for at hjælpe med at identificere ofre – f.eks. efter tsunamien i Thailand eller branden på Scandinavian Star.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Gladsaxe Lokalhistoriske Forening.

Om Bent Hytholm Jensen

Bent Hytholm Jensen er tidligere kriminaltekniker, vicekriminalinspektør og leder af gerningsstedsgruppen hos Nationalt Kriminalteknisk Center. Nu er han foredragsholder og forfatter til bogen "Djævlen ligger i detaljen", som udkom i 2022.