Litteratur & foredrag
Via Francigena – vandring fra Norditalien til Rom
05.02.24
Vandreentusiasten Tina Johnson fortæller om at vandre på pilgrimsruten
Kan du lide at vandre? Eller nyder du blot at lytte til rejsebeskrivelser? Så deltag ved dette arrangement, hvor vandreentusiasten Tina Johnson fortæller om den naturskønne pilgrimsrute til Rom og mere generelt om at vandre – akkompagneret af skønne billeder fra vandreturene.
Via Francigena er navnet på den gamle vej, som rejsende fra især Frankrig brugte for at komme til Rom – og i middelalderen var den en vigtig rute for pilgrimme. Nu er den blevet genetableret som et stisystem, som gør ruten til et værdigt vandre-alternativ til det berømte modstykke i Nordspanien, Camino de Santiago.