Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
150 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Litteratur & foredrag

Kvinder og bevægelse – film og foredrag

25.05.24
Inspiration til at få mere bevægelse og eventyr ind i hverdagen

Forfattere og naturformidlere Solveig Høgh Larsen og Julie Pio Kragelund sætter fokus på motion, bevægelse og hverdagseventyr for kvinder.

Eventet byder på to skønne kortfilm og inspirerende oplæg om, hvordan du kommer ud og nyder naturen på mountainbike eller gravelbike og som trailløber – med styrke og mobilitet som små indlagte elementer.

Vi slutter formiddagen af med en fælles session med yoga og lette styrkeøvelser, som du sagtens kan lave i dit almindelige tøj.

Alle kvinder kan være med, og vi holder fokus på at træning skal være sjovt, effektivt og bæredygtigt, så du kan nyde det i mange år og holde dig i form til hverdagen med alt fra indkøb, stillesiddende arbejde, små børn på hoften og begrænsede mængder af tid.

Det får du:

  • 2 foredrag, hvor du får masser af inspiration til at få mere bevægelse ind i hverdagen. Du får inspirations til trailløb, mountainbike, gravelcykel, yoga og styrkeøvelser.
  • Konkrete yoga- og styrkeøvelser, som du kan bruge i din hverdag. 
  • Filmvisning – Solveig og Julie har hver især lavet en film om trailløb og cykeleventyr, som vi eksklusivt viser i Bibliografen. 
  • Lækre snacks
  • Goodiebags til de første 20, der tilmelder sig.

Om oplægsholderne: 

Solveig Høgh Larsen elsker at opleve naturen – især på cykel. Hun er uddannet saunagusmester, yogainstruktør og er forfatter til bogen ’Kvinder på sporet – din guide til mountainbike’, og hun elsker at tage på mikro-bikepacking-eventyr. Solveig afholder foredrag og kvindeworkshops i mountainbike, og afholder yoga workshops for cykelglade mennesker.

Julie Pio Kragelund er løbetræner og yogainstruktør samt uddannet inden for positiv psykologi og mindfulness. Hun er forfatter til tre bøger om friluftsliv for familier med små børn og driver virksomheden Trailmom med trailhold for kvinder. Derudover arrangerer hun workshops og events med fokus på bevægelse og personlig udvikling.