Billede fra filmen Den der lever stille

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Litteratur & foredrag

Samtalesalon - bogen & film: Den der lever stille

12.04.23
Vi snakker om både bogen og filmen.

Bibliografen elsker både bøger og film – og elsker også at snakke om dem. Derfor er I alle inviteret til en samtalesalon om ”Den, der lever stille”. Vi snakker om bogen og filmatiseringen, der kan ses i Bibliografen fra 30. marts.

Bog bliver til film

Hvordan er bogens ord blevet ”oversat” til filmsprog? Fanger filmen stemningen og historien fra bogen?

”Den, der lever stille” af Leonara Christina Skov har været en af de senere års mest læste danske bøger, og det var vel nærmest uundgåeligt, at bogen ville ende på det store lærred. Du behøver ikke have både læst bogen og set filmen for at deltage, men vi gør det selvfølgelig nemt at nå begge dele. Bibliografens bibliotekspersonale har således hevet en bunke eksemplarer af bogen hjem, som du kan låne.

Filmen kører hver dag fra premieredagen, men på dagen for samtalesalonen bliver den helt særligt vist klokken 15:00, så det er muligt at se filmen umiddelbart før.

Planen for dagen er således:

15:00 – Visning af filmen ”Den, der lever stille”.
17:00 – Samtalesalon i Bibliografen.

Bemærk, at det ikke er nødvendigt at se filmen på selve dagen, da den også kører som en del af det faste program.

Billetten til samtalesalonen er gratis og kan bestilles via knappen til venstre, men biografbilletten skal købes separat.

Biografbilletten kan købes via Bibliografens hjemmeside.