Fodboldfeber

10.10.22
Vi varmer op til VM med spændende fodboldarrangementer for børn og voksne.

Det er snart tid til at finde de rød-hvide farver frem, når Danmark spiller VM i herrefodbold til november. Gladsaxe Bibliotekerne er blevet grebet af fodboldfeberen og disker op med en perlerække af små og store fodboldoplevelser – fra lokalfodbold til VM. 

100 års lokal fodboldhistorie

Fodboldfeberen starter i det lokale med udstillingen ’Fodbold i Gladsaxe gennem tiden’, som sætter spot på 100 års lokal fodboldhistorie fra 24. oktober-11. november på Gladsaxe Hovedbibliotek. 

Læs om udstillingen

Oplev en af Danmarks største fodboldkendere

Når Morten Bruun, en af Danmarks største fodboldkendere, gæster Hovedbiblioteket 25. oktober, runder han også lokalfodbolden, inden han bevæger sig ud i verden med et blik på sin egen karriere og det kommende VM, som han skal kommentere. 

Læs mere og bestil billet

De vildeste fodboldtricks og mini bordfodbold 

Den dobbelte danmarksmester i freestylefodbold, Christopher Aarlit Bach, laver de vildste fodboldtricks, og 12. november kan du opleve hans show, når han slår sig løs med bolden på Hovedbiblioteket og hjælper dem, som selv vil jonglere.

Læs mere om den vilde fodbold-freestyler

Er børnene mere til kreative sysler, kan de lave deres eget mini bordfodbold-spil af skotøjsæsker i børneudlånet 20. november. 

Læs mere

Tredje halvleg på Mørkhøj Bibliotek

22. november går det endelig løs ved Danmarks første kamp mod Tunesien. Efter slutfløjtet kan du bearbejde suset og diskutere kampen over en kop kaffe, mens børnene hygger sig med sjove fodboldaktiviteter, når Mørkhøj Bibliotek inviterer til tredje halvleg.

Læs mere om den hyggelige tredje halvleg