Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
95 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Musik

Mød Franz Beckerlee og oplev hans fascinerende fortælling live

17.04.24
Hør om rockstjernelivets op- og nedture fra den legendariske Gasolin guitarist

Oplev den legendariske musiker sammen med forfatterne til ”Stonefree - et liv med og uden Gasolin”, Thomas Vilhelm og Niels Ole Baadsgaard i et farverigt talkshow spækket med anekdoter.

Dyk med ned i Franz Beckerlees fascinerende livshistorie; fra de farlige fristelser, det feterede og fortravlede stjerneliv i Danmarks mest populære band gennem tiden til de personlige og professionelle erkendelser og kontroversielle indrømmelser.

Der er masser af stof at dykke ned i, når de tre herrer besøger biblioteket for at tale om bogen, Beckerlees bekendelser og den sejlivede rockmytologi, der følger i kølvandet på at have bjergtaget hele nationen med råt rykkende riffs, hits og klassikere i en lind strøm.

Vi følger Beckerlee fra den usædvanlige opvækst i 40´erne og 50´ernes København, tilværelsen som ung og nygift far, det frygtløse favntag med avantgarde- og freejazzen. Gennem op- og nedture, sygdom, solokarrieren, mødet med døden og udfordringerne med at være forsørger, partner og bandleder. Kort sagt: Franz Beckerlee uden filter.