Vær med til at fejre Mørkhøjs nye byrum

28.07.22
Mørkhøjs nye byrum indvies med masser af sjove aktiviteter for børn og voksne 13. august

13. august åbner Mørkhøjs nye byrum med profillegeplads som en del af Mørkhøj Byfest. Vær med til at fejre det nye samlingspunkt, når det indvies af borgmester Trine Græse kl. 13, og tag del i de mange spændende aktiviteter på pladsen for børn og voksne. 

Du finder det nye byrum mellem Mørkhøj Bibliotek, Mørkhøj Skole og lægehuset på Ilbjerg Alle.

Program 

12.00-15.00: Batukizer (BRA/DA)
Den dansk-brasilianske DJ-duo bringer verdensrytmer til Mørkhøj.
      
13.00-13.30: Officiel åbning v/borgmester Trine Græse 

13.30-15.30: Ansigtsmaling 
To ansigtsmalere sidder klar til at male børnenes ansigter. 

13.30-16.00 Kreativ workshop ved børnehusene
Alle Mørkhøjs børn er inviteret til at lave et fælles kunstværk. 

13.30-16.00: Mørkhøj Bibliotek:

  • Bibliotekets klubber rykker ud i byrummet
  • Bogstavjagt i byrummet
  • Bibliotekets bogsalg 
  • Den nye legekasse til børn triller ud  

13.30-16.30 Samtalesalon: Hvordan kan vi bruge det nye byrum?
v./Social Balance og Opgaveudvalget i Mørkhøj

16.00-16.30: Indvielse af plinten 
Børnenes fælles kunstværk udstilles i Plinten 

Se hvad der ellers sker til Mørkhøj Byfest

Liv på pladsen hver tirsdag

De mange aktiviteter er ikke kun forbeholdt åbningen til byfesten. Den 16. august og de efterfølgende tre tirsdage bliver pladsen fyldt op med masser af åbne, gratis aktiviteter for børn såvel som voksne bl.a. musik, leg, spil, udeliv og sang, ligesom man vil kunne købe kaffe og lækkerier fra Ung i Gladsaxes bod. 

Hold øje med bibliotekets hjemmeside og Facebookside, hvor vi løbende opdaterer programmet for de enkelte tirsdage.