Billede af de to hovedpersoner i Green City Life i en have

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
95 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Film

GLADSAXE:DOX: Green City Life

23.04.23
Fremtidens byer, smittende optimisme og grønne løsninger.

Verdens bedste dokumentarfilm – lige her i Gladsaxe. Bibliografen og CPH:DOX har sammen skræddersyet et helt særligt program med fantastiske film til festivalen GLADSAXE:DOX.

Hvordan skal fremtidens grønne byer se ud? Få nogle af svarene på en verdenssomrejse til klodens storbyer i en film, der med optimisme og smittende energi ser på løsninger i stedet for problemer.

I takt med at verdensbefolkningen bliver ved med at vokse, temperaturerne bliver ved med at stige, og økosystemer er truede, opdager et ungt fransk par vigtigheden af at gentænke den måde vi bygger og bor i byer. De er hverken økologer eller forskere, men beskriver sig selv som to bekymrede storbyelskere. Med den bekymring som motor begynder de at rejse verden rundt for at besøge byer og tale med urbane landmænd, plantearkitekter, guerillagartnere og andre inspirerende mennesker for at få hjælp til, hvordan morgendagens ideelle, grønne by skal designes.

Fortalt i en højde, hvor alle kan følge med, fokuserer ’Green City Life’ på løsninger fremfor problemer og som den gror langsomt fremad og opad udvikler den sig til en lille bombe af håb og energi.

Filmen ledsages af et oplæg om bæredygtigt byggeri i Gladsaxe Kommune samt indtænkning af verdensmålene i strategien for nye børnehuse i Gladsaxe ved arkitekt Jan René Rasmussen.

GLADSAXE:DOX finder sted i marts - april og kan byde på 6 spændende film. Film der inviterer os ud i verdens hjørner og helt ind i virkelige menneskers liv.

Køb billetter på Bibliografens hjemmeside, hvor du også kan se det fulde program for GLADSAXE:DOX.

Tags