Billede fra filmen Den der lever stille

Om dette arrangement

Tid
18:00 - 20:00
Pris
100 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Film

Forpremiere: Den der lever stille – mød Regner Grasten

22.03.23
Filmatisering af Leonora Christina Skovs succesroman.

Med den selvbiografiske roman ”Den der lever stille” bragede Leonora Christina Skov ind på bestsellerlisterne (og vores reservationshylder), og det er nok ikke overraskende, at bogen nu er blevet til en film.

Bibliografen er vært for en særlig forpremiere med besøg af en af Danmarks nok mest kendte filmproducere – Regner Grasten.

Filmen er en intens og medrivende fortælling om den unge forfatter Leonora Christina Skov, der har taget afstand til sine forældre efter en meget dysfunktionel opvækst. Da Leonora på landsdækkende tv finder ud af, at hendes mor er kommet på hospice med uhelbredelig brystkræft, bliver hun suget ind i et virvar af følelser og barndomsminder, som får hende til at tvivle på, hvad der er virkelighed og fantasi.

Billetsalget er i gang via Bibliografens hjemmeside.