"Suget ind" vinder Klods Hansprisen 2023
Har I brug for viden og anbefalinger til børn? Så prøv webserien "Suget ind" på eReolen GO. "Suget ind" indeholder sjove sketches blandet med masser af boganbefalinger , og seriens første tre sæsoner har flere end 1.000.000 visninger. I kan se med på eReolen Go og eReolen Go's YouTube-kanal.
Fra børn til børn
Det er børn, der udvælger bøgerne og selv fortæller om deres sjoveste bedste og mest pinlige læseoplevelser. Børnene fortæller om deres egne erfaringer og tanker om de bøger, de har læst. På den måde er inspirationen givet direkte fra barn til barn – i øjenhøjde.
Vinder af Klods Hansprisen
"Suget ind" har lige vundet Klods Hans-prisen som uddeles af Ibby - Selskabet for børnelitteratur. "Suget ind" vandt med begrundelsen " SUGET IND fra EreolenGO er nytænkt litteraturformidling i form af en webserie til og med børn i alderen 9-12 år. Formidlingen sker med humor og med fokus på børnenes interesser. Seriens første sæsoner er blevet set mere end en mio. gange."