Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis - bare mød op
Lokalitet
Under Skyen
Target
For alle
Litteratur & foredrag

Prompt og popcorn

04.06.24
Kom og prøv en AI chatbot til uformel fyraftenshygge med snacks og snak

Der går efterhånden ikke en dag, uden vi hører om kunstig intelligens – på engelsk AI. Er du ligesom os nysgerrig efter at afprøve, hvad vi kan bruge det til? Så kom og vær med, når vi sammen udforsker en AI chatbot til fyraftenshygge med snacks og uformel snak om bordet.

Vores medarbejdere Esben og Trygve sidder klar ved en computer ’Under skyen’, hvor vi skal undersøge og demonstrere, hvad chatbotten kan bruges til - lige fra lavpraktisk hjælp til at forstå de nye skatteregler til kreativ sparringspartner på din fest-invitation.

Det er kun vores fantasi, der sætter grænser for, hvad vi kan prøve at bede den om hjælp til – også kaldet ’at prompte’.

Undervejs bliver det også tydeligt, hvad en AI chatbot er knap så god til, og hvad vi skal være særligt opmærksom på, når vi bruger den - med tips og tricks til, hvordan du selv kan anvende den hjemme.