David Lynch – mysteriets mester

Hvem er han egentlig, ham David Lynch?

Som filmkunstner er der ikke nogen tvivl om, at David Lynch er fuldstændigt unik og faktisk nærmest har skabt sin egen genre af genrebrydende, drømmeagtige, sorthumoristiske og sært humanistiske noir-krimier. De fleste kender sikkert Lynch som medskaberen af tv-serien Twin Peaks, der kan beskrives som en overnaturlig lilleby-krimi med surrealistiske elementer.

I Blue Velvet fra 1986 ser vi for første gang mange af de elementer, der senere ville gå igen i Twin Peaks: Råddenskab under en pæn lillebys overflade og et styrtdyk ned i menneskesindets dybder. I Guldpalmevinderen Vilde Hjerter fra 1990 tog Lynch sin helt særlige stil ud på USA romantiske og støvede landeveje. I Elefantmanden fra 1980 er det en helt anden side af Lynch, der viste sig. Den virkelige historie om den misformede John Merrick i Viktoriatidens London er både smuk og poetisk.

Og det er blot nogle af de mange film, som Lynch har sat sit helt særlige præg på. Du kan læse om dem alle sammen i den fine bog Paradoksets Kunst af Andreas Halsskov.

Materialer