Tegneserier for børn og ungdommelige sjæle

Tegneserier ER faktisk også for børn. Vi anbefaler de bedste.

Selvom man faktisk hører mest om tegneserier og graphic novels for voksne i disse år, så ER der stadigvæk mange gode børnetegneserier på hylderne. Også NYE tegneserier og endda for børn i alle aldre.

For de helt små finder vi for eksempel serien om ”Lille Kvast”, der er en hyggelig og sjov tegneserie helt uden ord, som de små selv kan læse. Den forunderlige ”Jim Curious – rejser til havets dyb” er ligeledes helt uden ord, men til gengæld er den eventyrlige rejse til havets bund fortalt i flotte, sort-hvide billeder i 3D!

For de lidt større finder vi f.eks. den pudsige tegneserie om Pimo og Rex, der oplever mærkelige ting i et vildt fantasyunivers eller tegneserien om de to venner Mogens og Mahdi, der oplever hverdagen sammen med alt, hvad der hører et godt drengeliv til. Den franske Lou giver et godt bud på det moderne pigeliv i storbyen, og sådan kunne vi blive ved.

Der er også stadigvæk plads til de gode, gamle klassikere på hylden, da alt fra Smølferne til den fantastiske eventyrserie om Gammelpot bliver genudgivet i disse år.

For det helt store børn finder vi den poetiske og stemningsfulde graphic novel ”Den Her Sommer”, der mesterligt fortæller om overgange fra barn til voksen. Og så skulle vi nok skamme os, hvis vi ikke nævnte danske Rune Rybergs ”Gigant”, der tog den danske tegneserie-Oscar, PING-prisen, hjem for bedste tegneserie for børn og unge

Materialer